Helios

Formanden har ordet

15. juni 2019

I Helios Film- & Kulturhus

- ser man ikke bare film. Man kommer også for at få en kop kaffe. Måske sammen med nogle venner eller ved et gensyn med en gammel flamme. Man kan tage et spil skak med en skak-haj i striktrøje. Man kan strikke en hue sammen med andre strikkere. Man kan holde et vigtigt møde med folk i jakkesæt. Man kan nyde en dejlig kop kaffe fra Café Soze og få en kage eller en dejlig frokost platte til et glas øl.  Hvis man har været heldig har man oplevet Kulturnat 2019 i Helios 14. Juni med kendte musikere,  og hvis man gik glip af det, så kan man glæde sig over et suverænt filmprogram udvalgt til dig fra vores dedikerede repetoire gruppe. Eller booke en snorkeltur hos Øhavsmuseets stander i foyeren. 

Du kommer aldrig til at kede dig i Helios, og vi frivillige arbejder hver eneste dag hårdt på at give huset kvalitet, substans og uforglemmelighed, som generationer har gjort før os.  

Vi ønsker dig velkommen i vores hus, og hvis du ønsker at være en del af vores frivillighed er der altid muligheder.

Kontakt os og lad os snakke om hvor du passer ind.

Rigtig god sommer til alle, på bestyrelsens vegne

Lars Kensmark
Formand

Helios Film- og Kulturhus.

22. maj 2019.

Formanden har ordet

Jeg ser rigtig meget frem til Kulturnat den 14. juni, hvor der er levende musik i Helios, film, rundvisninger og gratis plakatmarked. Du kan dertil møde bestyrelsen, høre om foreningen og få en gratis Helios ”sticker”. På førstesalen har Faaborg Kunstforening udstillingen "Maritime udsigter" med  fotostater fra Københavns Havn. Kom endelig i Helios Film- & Kulturhus og se, hvad der sker.

Som du måske har læst i Ugeavisen, har vi lavet en interessant aftale med Øhavsmuseet. Det er vores ønske at knytte kulturinstitutioner sammen i Faaborg og omegn, og et af de tiltag, vi har lavet her, er at hjælpe Øhavsmuseet med at sælge deres cykelture og snorkelture her i sommer. Det bliver spændende at se erfaringerne fra dette samarbejde. 

Personligt har jeg i en periode syslet med tanken om, at vi i Helios ikke bare skal være dem, der nyder den filmkultur, der skabes omkring os. Jeg kunne godt tænke mig, at vi også er med til at skabe film. Den tanke har jeg løftet ind i bestyrelsen, og vi arbejder videre med den. Det er ikke planen, at foreningen skal lægge økonomi i filmproduktion. Men derimod, at vi kan bidrage med PR, events, preshows og premierer samt søgning af penge til projekterne. 

Vores nye portal www.heliosfilmogkulturhus.dk, som du besøger lige nu, har allerede haft rigtig mange besøgende, og den linker til husets kaffebar Soze, Faaborg Musikforening, der er en af husets store brugere, og - selvfølgelig  - til husets biograf www.heliosteatret.dk, hvor du kan læse alt om, hvad de sker på filmfronten i Helios.

 Vores facebookside kører også meget professionelt ved kyndig hånd. Jeg vil ved denne lejlighed opfordre dig til at dele opslag, når du ser noget, du synes, er interessant. Det betydet meget for udbredelsen af budskaberne, vi kommer med.

Jeg vil slutte med at ønske dig god fornøjelse med det flotte filmprogram, der fortsat er kendetegnet ved Helios. Kig på vores hjemmeside, kom ned i biografen få en kop kaffe, og kig på opslagene. 

I Helios ser man ikke bare film, man mødes med andre som et kulturelt samlingssted, som fremsynede mennesker har bygget til os borgere. Man kan få god mad og kaffe. Man kan tage et spil skak eller strikke en bluse. Man kan holde et møde, og nu kan man også booke en snorkeltur til sommer!

Vi ses i Helios!

Lars Kensmark
Formand Foreningen Helios Teatrets Biograf

Faaborg Kulturnat 2019

8. april 2019.

Helios vandt fornem hæder

Helios Film- & Kulturhus vandt en af de i alt otte priser, da den nye forening Vores Faaborg & Egn holdt sit første årsmøde på Hotel Faaborg Fjord.

Helios blev kåret til "Årets forening" for at "drive, videreudvikle og promovere et moderne forsamlingshus, der i høj grad bidrager til at gøre Faaborg til en god by at leve i", som det så flot hedder på det diplom, som formand Lars Kensmark og afgående kasserer Lykke Debois modtog som bevis på hæderen, en anerkendelse, som biografens bestyrelse og de mange frivillige selvfølgelig er både glad for og stolt over.

Formand Lars Kensmark:
"At få en pris som "Årets forening" er naturligvis et kæmpe skulderklap til alle de aktive frivillige, som bruger deres fritid på at holde Helios i live som en dynamisk og moderne kulturinstitution i byen. Der har været et par år efter åbningen af huset (efter renoveringen), som har været krævende for alle, der bidrager til huset. Nye samarbejder har skullet findes, nye måder at organisere sig på og ikke mindst en masse nye arealer, der skal rengøres og teknik, der skal fintunes. Denne fine pris ser jeg som en anerkendelse af, at vi på mange måder er kommet godt forbi den første målstreg, nemlig at give borgere i Faaborg og omegn en rigtig god oplevelse i meget hyggelig atmosfære i Helios Film- & Kulturhus. Og det giver alle energi til at fortsætte udviklingen.
Vi har mange tanker om nye spændende tiltag, men en ting er sikkert: Det er først og fremmest film og kærlighed til filmuniverset, der har vores fulde opmærksomhed".

 

Formand Lars Kensmark og kasserer Lykke Debois

1. februar 2019.

Kære gæst og arrangør i Helios Film & Kulturhus

Vi starter 2019 med at lancere denne portal til gavn for alle kulturelle arrangementer i Helios.

For Helios er ikke kun en populær og veldrevet biograf, det er også et samlingssted for andre kunstarter.

Med denne portal får du som gæst et langt bedre samlet overblik. Og hvis du er arrangør får du langt bedre mulighed for at annoncere dit program samt få overblik over vores udlejningsdel.

Som formand for Helios takker jeg Faaborg-Midtfyn Kommune for velvillig støtte til oprettelsen af denne portal. Vi værdsætter samarbejdet højt.

Helios er drevet 100% af ulønnede frivillige, og hvis du ikke allerede er en af dem, så kom og vær med i vores fællesskab.


Lars Kensmark

Formand

Cookiepolitik  |  Cookieindstillinger | Website © Uptime

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere